Ansøgningsfrist: 14. september 2020.

Profil: Du er nok omkring tredive år. Som person er du både entreprenant, ambitiøs og omhyggelig. Du er lyttende, hurtigt opfattende og sympatisk. Du har en veludviklet forretningsforståelse, og det ligger i din natur at drive fremfor at deltage. Du arbejder selvstændigt og har en veludviklet evne til at holde hovedet koldt og finde løsninger. Det er et plus, hvis du er interesseret i aktier og investering, og hvis dit CV dokumenterer udholdenhed og vinderinstinkt, eventuelt fra sportens verden. Du er tillidsskabende og god til at ”regne den ud”. Det falder dig naturligt at skrive til og tale med kunderne. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø og forventer, at du er præsentabel i kundesituationer.
Baggrund: Vi foretrækker kandidater med rette personprofil og ser også på, om du har relevant videregående uddannelse og gerne erfaring, som betyder, at du kan ”starte i løb”. Derfor må du have erfaring med drive processer og projekter, gerne i og med mindre virksomheder. Erfaring med Office-pakken (Work, Excel, PowerPoint, Outlook, m.v.) er også nødvendig. Det er et stort plus, hvis du har boet (studeret eller arbejdet) udenfor Danmark, og dine engelsk-kundskaber skal være i top. Måske er engelsk dit modersmål, og dansk noget du har lært siden. Erfaring med svensk er ikke et krav, men en fordel.
Perspektiv: Vi tilbyder et job med masser af udfordringer og udviklingsmuligheder. Vi hedder GEMSTONE CAPITAL, fordi vi arbejder med kunder (”Gemstones”), der – ligesom uslebne ædelsten – har et stort værdi-potentiale. Vores kunders er fremtidige markedsledere, som former deres industri eller marked, og vi hjælper dem på vej. Som fremtidig nøgleperson i vores forretning er du er også en ”Gemstone”, og perspektivet er, at du kan blive senior projektleder og med tiden også partner med suverænt kundeansvar, medejerskab og personaleledelse.
Vilkår: Vi tilbyder kompensation, som matcher den værdi du skaber, gerne fordelt på en rimelig fast løn og en attraktiv up-side. Vores foretrukne princip er at vi udvikler hinanden og deler den værdi, vi skaber sammen. Du får naturligvis telefon og bærbar PC stillet til rådighed.
Kontakt: Send din ansøgning til Peter Max, Gemstone Capital A/S, Strandvejen 60, 2900 Hellerup. Alternativt per mail til pm@gemstonecapital.com eller ring på +45 24242600.